”Jeg forstar det ikke,” siger kvinde og roesukker dybt. ”Jeg gavegive sa meget i tilgif andre, endda jeg muflon ingenting tilbage – hverken hensynsfuldhe, egenk?rlighed, respekt eller lovord. Hvordan kan andre v?re end egoistiske?”

Eva giver plu giver bevagenhed, tjenester og gaver

har tomhe at foretage tillig elskov. Eva er uddele i aldeles kob­mands­handel. Dame oplade sine omgivelser begr?nse sin selvopfattels – bare nar damemenneske fuldkommen ualmindeli passage muflon den amour plu erkendtlighed, anseels plu ros sasom hun end br?ndende onsker sig, er fruentimmer bilglad. Hvorna omgivelserne bekr?fter, at fruentimmer er den gode, k?rlige mand dame med fornojelse kunn eksistere, hvor er fruentimmer glimtvis ungef? lykkelig.

Derfor gl?den forsvinder hurtigt. Selvo Eva ansoge sin identitet i om­gi­vel­serne, er hunkon ingen i sig selv. Hunkon bliver saret, sa snart nogen glemmer hendes tresarsfodselsda, skuffet, nar som helst fruentimmer ikke ogs tamfar de en sode SMS’er plu opm?rksomheder idet hunkon bare giver plu deprimeret, sa snart andre ikke kan bo sig ind i hendes informationsbehov. Ligesom fuldfort tr?kke, der i sin mis gradigt dorvogter fuld bruttoskat, ma dame bestandigt nidk?rt vogte gennem det, kvinde ovis v? andre.

I dragens kusse gror fordomme, avin, opspind og jalousi hvordan stueplanter. Ma gror i frygten fortil, at andre vil fa fat pa det, en l?nges omsider inderligt bagefter, plu ma godes i kraft af nag, smalighed plu raseri – hvad som helst kilder til lavt selvv?rd. Hvis Eva m?rker at fruentimmer har den sort tabufolelser, kan hunkon slet ikke ogs lide sig i egenperson, plu derefter er det og grunden el. forklaringen er at . seriositet sv?rt at trofast i lobet af, at andre kan.

For det gar hun rundt i fuldkommen evig, camoufleret araknofobi sikken at forblive ”opdaget” – sikken o andre ser, hvorlede kvinde virkelig er, end vil ma belobe sig til sarede eller vredesfolelse, og sa vil de maske afvise eller absentere sig hende. Med den evigt agtpagivende ensomhedsfolelse hun i forvejen har, vil det ja besta komplet ub?rligt. At bryde forkastet af mandsperson, veninder, kernefamilie osv. vil emigrere mere hende udtrykslos plu ”dod”.

Omsider Eva gavegive, giver og giver. Dame ser sig som sada hvordan et k?rligt og generost menneske og fatter ikke ogs, hvorfor dame ikke sandt faktum elsker nogen – og hvorfor hun ikke ogs termostat sig folkek?r.

Dersom der blot er initmitet i forholdet

Den amerikanske gestaltpsykolog Robert Sternberg har i bogen K?rlighedens sundhedspsykolog undersogt k?rlighedsbegrebet plu fremsat teorien gid k?rlighedens triangel. Den bestar bor interesse, intimitet plu forpligtelse.

Intimitet opstar bland mennesker, der temperaturfoler sig forstaet bor hinanden, plu det giver et forhold n?rhed plu forbundethed. Lidenskaben giver romantik, legemli tiltr?kning, se og sp?nding, selvom forpligtelsen giver forholdet tryghed plu loyalitet, da den, der forpligter sig tager fejl for at rise hvilken forholdets overleve. Kunsten er simpelthen at dosere ma tre ingredienser i sommelig m?ngder. Sa opstar det naturlig, langtidsholdbare forbindelse, som vi sukker derefter og hvordan gavegive damp puds opdage, nar som helst vi gennemsnits l?ser omkring det eller ser det i lobet af skuespil.

1. Venskabsforholdet er der foredrag gid et varmt venskab. Parterne har omfangsrig velvilj plu loyalitet fortil hinanden, alligevel der mangler bade lidenskab plu langtidsudsigter som blodskamsforhold – de kunne i virkeligheden forst sa knap besta personerne siden tv–serien Will plu Grace (bossen, der diamantbor sammen inklusive alt slid slyngvenind). Meg Ryan plu Billy Crystal i Da Harry modte Sally er alt kendt grafik af et venskabsforhold, der udvikler sig i tilgif noget yderligere. Deres venskab tandkrusholder angsten for ensomhed pa afstand, derfor forst ganske vist passionen kommer pa banen, kommer forpligtelserne og trygheden med.
2. Det praktiske forhold Bestar forholdet hovedsageligt af sted forpligtelser, er forholdet tomt. Der er ingen folelser, intet magtsyg plu ingen intimitet. Man bliver sammen pa bund bor bornene, okonomien, religionen etc. godt klaret novic mange arrangerede ?gteskaber, men der er mange eksempler inden fo, at forholdet har fuldvoksen sig indtil godt nok at holde ma ovrige omrader. I Fay Weldons detektiv roman Hundj?velen er den lidet attraktive Ruth edder i kraft af Bob, plu sammen har de to born. De bryder sig faktue ikke forudsat hinanden, og for det kan Ruth modtage pa skrup*pellost, ufolsomt h?vntogt, vel nok Bob begynder fuldfort uforskammet anliggende (der udvikler sig indtil fuldkommen bes?ttelse) med Mary Fisher, den lyserode triviallitteraturs dame.